Vi løber og går både i Støvring by og den flotte natur der omgiver os. Vi inddeler os altid efter tempo, ønsker og niveau så alle kan følge med. Så hvad enten du bare har lyst til at gå eller løbe en tur uden at tænke på tider eller detaljerede træningsplaner eller målet er at gennemføre en marathon er du velkommen.

Vi tager selvfølgelig også ud til forskellige løb sammen, som du kan træne målrette hen imod hvis du har lyst. I klubben har vi hele 6 DGI uddannede løbetrænere, som står klar til at vejlede dig, så du kommer rigtig i gang og forhåbentlig undgår skader.

BEMÆRK: Du kan frit skifte hold lige så ofte du ønsker.


Løb – begynder

LÆR AT LØBE 5 KM – 12 ugers begynderforløb
Med jævne mellemrum arrangerer vi et 12 ugers begynderforløb, hvor målet er at kunne løbe 5 km uden pause.
Mandag og onsdag følges holdet altid af en af vores i alt 6 DGI cert. løbetrænere eller en hjælpetræner, så der altid er godt råd og støtte at få hele vejen.
Hvis du ønsker at deltage eller høre mere om forløbet, så skriv endelig til os.

Løb – motion eller målrettet

Har du bare lyst til at løbe for hyggens skyld eller drømmer du om at gennemføre en marathon, så er STLK stedet. Uanset hvad dit mål eller formål er med at løbe, hjælper vores trænere dig gerne. Vi tilbyder selvfølgelig forskellige træningsforløb, som du kan vælge at følge struktureret, men du kan også skifte frit og løbe med der hvor du lige har lyst til på dagen. Hos os løber ingen alene og der er altid en der løber i dit tempo.


Gå hold

Har du lyst til at komme ud og motionere sammen med andre og blive en del af det fantastiske fællesskab, har vi et dejligt gåhold i klubben. Vi tager ofte ud i naturen og går på trails i skoven eller langs markerede gåruter. Om vinteren går vi varierede ture i og omkring Støvring og der er altid nogen at følges med hvor tempoet passer dit.

Ønsker du mere information om gåholdene, så kontakt koordinator:
Jette Nielsen, mobil 2964 3605
 


Træningstider

Mandag og onsdag kl. 18-19

Ønsker du at blive medlem, indbetaler du blot kontingent og møder op til træning.
 

Mødested

Støvring Hallen, Bavnebakken 103, 9530 Støvring
 

GRATIS prøvetræning

Har du lyst til at prøve om STLK er noget for dig, møder du bare op til en af vores træninger.