KÆRE BUTIKSEJER I STØVRING

I forbindelse med dette års HavneBYfest, arrangerer Støvring Løbe / Gå Klub en stor butiks-skattejagt lørdag den 31. august fra kl. 11.30-14, som 8 butikker deltager i.

Med en stor og attraktiv hovedpræmie som trækplaster, er formålet med skattejagten, at højne besøgstallet til HavneBYfesten generelt, men også i butikkerne.
Alle skattejægere SKAL derfor besøge de deltagende butikker for at svare på spørgsmålene, og for at fastholde dem i bymidten efterfølgende, SKAL man også være fysisk til stede når udtrækningen finder sted.

OM SKATTEN:
Alle præmier fra de deltagende butikker samles til store hovedpræmier. Præmierne og den samlede værdi, vil blive markedsført massivt i forb. med HavneBYfesten.

SÅDAN BLIVER DIN BUTIK EN DEL AF SKATTEJAGTEN:
1: Find en attraktiv præmie (anbefalet værdi min. kr. 500,-)
2: Lav et spørgsmål og svar, som kun kan besvares ved at besøge din butik
3: Tilmeldingen lukkede den 18. august, men kontakt os gerne på info@stlk.dk og hør om muligheden for at deltage.
4: Aflever præmien senest den 31. august kl. 10 til Støvring Løbe / Gå Klub. Vi har en stand på Torvet

DETTE SØRGER VI FOR:
• Udarbejdelse af skattekort med spørgsmål
• Skilt, du kan hænge op i butikken, der hvor svaret kan findes
• Afviklingen af skattejagten og udtrækningen